Alle vine er fra egen import og kommer fra Spanien.
Hos Rosas Tapas forhandler vi rødvin, hvidvin, rosévin og cava, og har altid et udsøgt udvalg i butikken. Vinene kommer fra mindre producenter, hvor man kan smage den store kærlighed til vinene.

Et udvalg af Rosas vine fra Celler Batea:

Celler Batea er beliggende i området Terra Alta nær Tarragona, og fremstiller nogle fyldige og karakterrige rødvine, som minder meget om de vine, som har ført naboområdet, Priorato helt til tops. Celler Batea frembringer nogle meget imødekommende fadlagrede rødvine, som på grund af deres fylde og kraftige smag passer godt til stegeretter, men som også vil være velegnet til grillmad og krydrede retter.

Vallmajor Negre 2017

90% Garnatxa negre, 10% Syrah

God til tapasbord.
Rubinrød rødvin med et let violet skær. Vinen er velstruktureret og mellemfyldig, med en behagelig aroma af mørke bær. Eftersmagen er lang og intens med en svagt sødmefuld afslutning.

3 fl kr. 180,-

Vallmajor Rosat 2017

90% Garnatxa negre, 10 % Syrah.

Passer godt til kød, fiskeretter og frokostretter og perfekt til tapas.
Fantastisk rosévin, som nydes bedst med noget at spise til. Der er mange som endnu ikke nyder en rosevin. Når du har smagt den rosévin, vil du aldrig mere være i tvivl. Du vil nyde rosévin. Denne vin er tør og meget fyldig med en frisk og intens duft af røde bær. Smagen er bærpræget, især kirsebær og jordbær, med en god, lang eftersmag.

3 fl kr. 185,-

Vallmajor Blanc 2017

100% Garnacha blanca.

Velegnet til frokostretter, fisk, skaldyr og fjerkræ, og kan også nydes uden mad.
Kraftig hvidvin, klassisk for området, hvor der før produceredes hvidvine på 15 og 16% alkohol, i dag nede på 14 %. Godt "pakket ind" i en intens frugtsmag, der gør den blive meget behagelig. Gyldengul hvidvin. Vinen er meget fyldig med en intens aroma af blomst og grønne æbler. Eftersmagen er vedvarende og meget behagelig.

3 fl kr. 180,-

Primicia Negre, Crianza 2014, Celler Batea (D.O. Terra Alta)

Garnacha Negra og syrah.

6 måneders fadlagring i amerikanske egefade. Rubinrød rødvin. Tør, meget fyldig og elegant. Bæragtig aroma med en snert lakrids og rosiner, og med den karakteristiske, behagelige krydren fra fadlagringen. Passer godt til de fleste kødretter, retter med rodfrugter, krydrede retter samt lagrede oste. Kan drikkes nu, men udvikles frem til år 2020
Serveringstemperatur: 17-18 º.

Pris pr fl: kr. 75,-
Tilbud 3 fl: kr. 200,-

Torre Del Moro,  Crianza 2014, Celler Batea (D.O. Terra Alta)

Garnacha Negra og syrah. 6 måneders fadlagring i amerikanske egefade. Rubinrød rødvin. Tør, meget fyldig og elegant. Bæragtig aroma med en snert lakrids og rosiner, og med den karakteristiske, behagelige krydren fra fadlagringen. Passer godt til de fleste kødretter, retter med rodfrugter, krydrede retter samt lagrede oste.
Kan drikkes nu, men udvikles frem til år 2020.
Serveringstemperatur: 17-18 º. Alkoholindhold: 14,5 %.

Pris pr fl: 80,-
Tilbud 3 fl: Kr 210,-

Vivertell, Reserva 2012

Garnacha negra, Tempranillo, Syrah og Cabernet Sauvignon. 14 måneders fadlagring i amerikanske egefade og 20 mdr. på flaske. Dyb rubinrød rødvin med violette toner. Halvtør og meget fyldig med en god bærduft. Smagen er præget af modne røde bær, svesker og med en behagelig krydren fra fadlagringen. Meget lang og intens eftersmag. God til vildt og til dem der vil have en ekstra god vin.

Pris pr fl Kr 120,-
Tilbud: 3 fl kr. 300,-

Et udvalg af Rosas vine fra Galicien

I det nordvestlige hjørne af Spanien ligger Galicien, hjemsted for en række af Spaniens mest kendte hvidvine. I det sydøstlige Galicien, afskærmet fra Atlanterhavets påvirkning, ligger vindistriktet Valdeorras, hvor vinmarkerne ligger klistret til de ofte stejle skråninger ned til Sil-floden. Indtil for få år siden udvandt man her de sidste rester af det guld, som i sin tid gav navn til området. Nu handler det om druer, først og fremmest den aromatiske godello, der står bag områdets bedste hvidvine. Man dyrker også med held mencía-druen samt alicante-druen, en garnacha-variant med farvet frugtkød.

Bodega Cooperativa Jesús Nazareno ligger i byen O Barco ved Sil-floden. Man var blandt de første, som aftappede hvidvin på godello-druen, og man fremstiller en af regiones få fadlagrede mencía-vine.

Mozafresca 2014 (D.O. Valdeorras)

Fremstillet af druerne godello og dona branca. Ung, halvtør hvidvin med strågul farve. Frugtig aroma med snert af æble og melon. Vinen er velbalanceret med en fin og vedvarende eftersmag. Vinen kan anbefales til aperitif, frokost samt fiske- og skaldyrsretter.
Bør drikkes indenfor 2-3 år. Serveringstemperatur: 6 - 7 º. Alkoholindhold: 12 %.

Pris per flaske: kr 69,-
Tilbud 3 fl: Kr 180,-

Viña Abad 2014, (D.O. Valdeorras)

100% godello.
Ung, tør hvidvin med strågul farve. Frisk, frugtig aroma med snert afgrønne æbler. Vinen er relativ fed i strukturen og er velafbalanceret med en god og vedvarende eftersmag. Vinen kan anbefales til aperitif samt fiske- og skaldyrsretter.
Bør drikkes indenfor 2-3 år. Serveringstemperatur: 6 - 7 º. Alkoholindhold: 13 %.

Pris pr flaske: Kr 90,-
Tilbud 3 fl: Kr 240,-

Valdouro 2012, (D.O. Valdeorras)

Fremstillet af 80 % mencía og 20 % Alicante (garnacha tintorera). Lagret 12 måneder på amerikanske egetræsfade.
Tør, rubinrød rødvin med en frisk aroma af frugt med diskrete, krydrede antydninger af  fadlagringen. Vinen er blød og behagelig med en dejlig, rund eftersmag. Vinen kan anbefales til retter af lyst kød, grøntsagsbaserede retter samt unge oste.
Serveringstemperatur: 16 - 17 º.  Alkoholindhold: 12,0 %.

Pris pr fl: Kr 90,-
Tilbud 3 fl: Kr 240,-

Cava

Rosas Tapas importerer Cava Artium fra et mindre kooperativ i nærheden af Barcelona i Catalonien. Cooperativet har en lang tradition for at lave cava og var det første cooperativ i Catalonien der kastede sig ud i produktionen af cava. Det er sjovt at høre deres beretning om det. De laver stadig cava med sjæl, det vil sige at flaskerne får lov til at ligge den tid de skal, og det er fra minimum 24 måneder. (I dag er reglen for, hvornår en cava er færdig kun 6 måneder).

Det er stadig svært for dem at konkurrere med Champán, som stadig har et navn man betaler for. Derfor blev de meget glad, da vi for 20 år siden, for første gang havde cava med til en smagning på Børsen i København og den blev rost til skyerne. Den blev sammenlignet med de bedste champagner, og deres glæde og stolthed blev så bekræftet. Efter den anmeldelse blev cavaen solgt til Zentropa filmselskab. Prøv den selv. Håndværk er stor, prisen er lille.

Du kan købe den helt unikke cava i Rosas Tapas. Flasker, der har ligget op til 5 år.

Celler Cooperatiu d´Artés ligger ca 50 km nordvest for Barcelona, i nærheden af de karakteriske Montserrat-bjerge.
Cooperativet er grundlagt i 1908, og var det første cooperativ i Spanien, som fremstillede cava, spansk mousserende kvalitetsvin. Man har således en stor erfaring i fremstillingen af cava, og man benytter som en af de efterhånden få cavaproducenter stadig de gamle håndværksmæssige traditioner, som sikrer at man får en cava af meget høj kvalitet. Således drejer man stadig dagligt flaskerne ved håndkraft, og cavaerne hviler som minimum 18 måneder inden de frigives.

Artium Brut Reserva er en tør cava som tilfredsstiller selv den mest erfarne nyder af cava og champagne. Boblerne er rigelige og konstante, og  prikker efter tre års hvile blidt i ganen. Passer med sin modne og fyldige aroma til de fleste retter, men kan særligt anbefales til aperitif eller til retter med fisk eller skaldyr.
Artium Brut bør serveres ved ca 6-8º.

Pr. flaske kr. 125,-
Tilbud 6 fl kr 600,-  (Tilbud gælder ind til august.)

Ud over Brut forhandler jeg også en anden type, stadig fra det samme cooperativ. Den har lidt sødme. Jeg vil vejlede dig til, hvilken der passer bedst til, det du skal have.

"Tid er kærlighed, giv dig selv tid."